Forside
Velkommen til Gudsøgård.
En familiedrevet gård, hvor det gode liv og de smukke omgivelser er i centrum. Hvad enten du er på jagt efter en lejebolig, erhvervslejemål eller det perfekte sted at opstalde dine heste, så er Gudsøgård stedet for dig. Fælles for ovenstående er, at vi ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Vi går meget op i, at det skal være et rart sted for alle at være, samt at det altid fremstår pænt og vedligeholdt. Derfor foretager vi løbende investeringer i forbedringer og nye tiltag.
Gården er beliggende i naturskønt område lige på kommunegrænsen mellem Kolding og Fredericia, direkte ud mod Gudsø vig ved Lillebælt.
Der rådes over et sydvendt naturskønt areal på 30 hektar, med naturlig fald mod vandet. Området har en kombineret sammensætning af marker, skov, eng, hvoraf 2 km. er direkte til vandet. Der forefindes en kombination af naturstier og etablerede stier i store dele af området.
Vi ønsker jer velkommen, klik rundt på de enkelte sider og kontakt os endelig, hvis du finder stedet interessant for dig.